Lollandsbanens historie

Lollandsbanen gennem mere end 125 år.

Gennem 125 år har Lollandsbanen været den røde tråd i den kollektive trafik på Lolland – først og fremmest med jernbanestrækningen Nykøbing Fl.-Nakskov, men også med banen fra Maribo til Bandholm samt Rødby. Lollandsbanen har tillige ledet det driftsfællesskab, der var med Nakskov-Kragenæs Jernbane, Nakskov-Rødby Jernbane og banen mellem Maribo og Torrig. Et nært samarbejde med DSB har i mange år betydet direkte tog mellem København og Nakskov til gavn for de mange gennemgående passagerer.

Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab

De første planer om jernbaneanlæg på Lolland dukkede op i 1865. Civilingeniør G. V. A. Kröhnke fra Glückstadt fik koncession til en jernbane fra København via Nykøbing Fl. til Syltholmen på Lolland. Herfra skulle der være færgeforbindelse til Fehmarn og bane videre til Hamborg. Kröhnke's projekt blev dog ikke gennemført, og først 98 år senere blev hans drøm til virkelighed, da Fugleflugtslinien blev åbnet. 

 Allerede i 1856/57 var der planer om en hestebane mellem Maribo og Bandholm, og efter Krøhnkes projekt fremkom der gennem de lokale aviser flere forslag til baneanlæg. I januar 1869 fik bl.a. lensgreve E.C. Knuth på Knuthenborg og bankdirektør C.F. Tietgen koncession på en lokomotivbane mellem de to byer. De stiftede "Det Lollandske Jernbaneselskab", og Bandholmbanen blev åbnet for drift den 2. nov. 1869.

C. F. Tietgen og Privatbanken, hvor han var direktør, havde til hensigt at føre Krøhnkes projekt ud i livet, men der kunne ikke skaffes nok udenlandsk kapital. Da Tietgen havde engageret sig i Falsterbanen, Orehoved-Nykøbing, der ikke ville kunne drives rentabelt alene, valgte han at gå videre med planer for lokale baner på Lolland. Privatbanken fik således koncession på anlæg af en jernbane fra Nykøbing Fl. til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby den 29. marts 1873.

 Den 1. juli 1874 kunne "Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab" åbne sin jernbane. Dog manglede der forbindelse over Guldborgsund, og frem til 1. oktober 1875, hvor en jernbanebro stod færdig, klaredes trafikken fra Nykøbing til Ø. Toreby pr. hestevogn via vej-pontonbroen fra 1866. Det nye baneselskab drev desuden banen Orehoved-Nykøbing, der blev åbnet allerede i 1872. Den første køreplan indeholdt tre tog dagligt i hver retning. Rejsetiden Nykøbing Fl.-Nakskov var 2 timer og 40 minutter, hvoraf 30 minutter var afsat til hestevognsturen mellem Ø. Toreby og Nykøbing. Fra 1892/93 overtog Statsbanerne al jernbanedrift på Falster, mens LFJS fortsat ejede banen. Banen transporterede i 1875 ikke mindre end 340.000 passagerer.

Lollandsbanen

Egnens regionalbane -  fyldte 125 år i 1999, men er alligevel ung. Med sin moderne infrastruktur og tidssvarende materiel er Lollandsbanen - ligesom for 125 år siden - parat til at servicere egnens befolkning på bedste måde.

Den tekniske udvikling gennem 125 år afspejles i Lollandsbanens materiel. Fra en enkel driftsform med relativt få tog fremført af damplokomotiver og med små to-akslede personvogne med åbne endeperroner til nutidens trafik baseret på timedrift med moderne dieseldrevne motortog har Lollandsbanen fulgt med tiden og folks behov til den kollektive trafik. I 1874 anskaffedes fire to-koblede damplokomotiver magen til de tre, der var anskaffet til Falsterbanen i 1872. Man fortsatte med at anskaffe  lokomotiver af denne type frem til 1909. I årene 1912-25 købte LJ i alt 6 store tre-koblede damplokomotiver, og de kunne klare den stigende trafik – ikke mindst de stadigt større godstog,

Personvognsmateriellet bestod i de første 20 år udelukkende af små to-akslede vogne. De udmærkede sig ved at være bygget som gennemgangsvogne, bl.a. for at lette salg af billetter i togene. Denne vogntype indførtes først ved andre danske baner fra 1890'erne. Her kontrolleredes billetterne, der i forvejen var købt på stationerne, ved at togpersonalet gik uden på toget og foretog billetkontrol fra kupé til kupé.